logo

Er der en læge tilstede?

Er der er en læge tilstede? Pia Müllers tanker vedrørende aktuelle alvorlige situation for lægedækningen til de danske borgere

En læge som kan hjælpe regeringen og folketinget med at pakke konsekvenserne for Sundhedsminister Astrid Krags lovforslag ud, så flertallet af politikerne har et overblik over, hvad vedtagelse lovforslaget vedrørende almen praksis kommer til at betyde for den danske befolkning. Med lidt lægekunst burde det kunne lykkes uden at udløse alt for mange af de hjertepakker, som sundhedsministeren påstår, vi som lægestand ikke gør nok brug af til patienterne. Den stivnede facade på modpartens forhandlere er afløst af midlertidig lettelse på TV-skærmen, og der er stadig god grund til det bekymrede udtryk hos PLO´s formand Henrik Dibbern. Det må være svært at være læge med indsigt og så gå til benhård forhandling med en modpart, der i den grad har brug for hjælp. Regionernes Lønnings og Takstnævn var ved at sende et velfungerende sundhedsvæsen ud over kanten – og deres udkast til forhandlinger viser, at de ingen indsigt har i, hvad der foregår i dansk almen praksis til trods for, almen praksis har et ydelsesregister for stort set alt, hvad vi laver, vi har kliniske retningslinjer for alle de store sygdomsgrupper, vi er gearet til og indfører fælles medicinkort før hospitalerne, og vi er på datafangst, så vi har overblik over vores kroniske patienter. Vi har taget imod en lind strøm af udredningspakker over kort tid, og vi bruger dem. De forandringer, som på få år er gennemført i almen praksis, misundes rundt om i verden. I min region indfører vi opfølgende hjemmebesøg til skrøbelige ældre efter udskrivelse – eneste problem er, at sygehusene er lidt forsinkede – almen praksis står klar og har gjort det i ½ år før sygehusene. Vi er små enheder med fælles fodslag, vi er meget samarbejdsvillige, og vi er omstillingsparate.

De praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende med regionen og kommunen som kunder – de køber ydelser til dig, når du henvender dig hos din egen læge eller i lægevagten. Din egen læge har købt praksis for egne midler og har udover det vigtige daglige arbejde at tage sig af dig og de tilknyttede patienter, en del administrativt arbejde, som skal sikre sammenhæng dels i egen praksis med personale, EDB, lokaler, utensilier, regnskab m.m. dels i sundhedsvæsenet med mange kontakter ud af huset til kommune, speciallæger, region, sygehuse forsikringsselskaber, statens seruminstitut, embedsmandsinstitutionen m.m. Derudover er der supervision og efteruddannelse også for egne midler. Som enhver købmand ønsker vi derfor medindflydelse på, hvad der skal sælges i vores butik, og hvad varen skal koste, når vi også har ansvar og risiko. Såfremt regeringens lovforslag bliver vedtaget, mister vi indflydelsen på vores egne butikker. Spørgsmålet er, om der vil være en læge tilstede, hvis lægen skal betale, tage risiko og ansvar uden at have indflydelse. Turde du starte sådan en butik?

Opgaven som katalysator i udredningen af biomedicinske og biopsykosociale problemstillinger hos den enkelte patient er omdrejningspunktet for den praktiserende læges arbejde.

Muligheden for den fortløbende tætte kontakt mellem patienten og den praktiserende læge er enestående og uden sammenligning med andre kontakter i samfundet. Mødet med patienten er hver gang unikt, også selv om det, patienten bringer på dagsordenen, er af mindre alvorlig karakter, eller måske slet ikke er der. For hver dag bedres lægens evne til at tolke patienternes følelsesmæssige og fysiske oplevelser gennem de årelange kontakter til både patient og dennes netværk. Lægen screener ved at snakke med patienterne – samtalen er en vigtig screeningsmetode. Mellem 80 og 90 % af den danske befolkning møder op til konsultation minimum en gang om året – men oftest hyppigere. I løbet af 3 år har stort set alle danskere været til konsultation hos en praktiserende læge. I praksis kommer befolkningen fra vugge til grav, og de fleste danskere har en løbende tilknytning til en og samme praksis. Din læge har et billede af lokalsamfundet – og ingen andre har så indgående et kendskab til et lokalmiljø, som en praktiserende læge. Hun har indsigt i områdets armod, intriger, misbrug og korruption som ingen andre – og hun bruger det i sit samlede billede som rådgiver. Hun har et tæt samarbejde med kommunen og har let ved at hjælpe dig til de rette tilbud sammen med din kommune. Ved ophævelse af 15 km reglen går konceptet familielægen i opløsning. Den praktiserende læge vil sidde med patienter spredt ud over et større geografisk område og være ude af stand til at få den fornødne indsigt i den enkelte patients nærområde, netværk og ikke mindst det nærområdets kommune og de kommunale medarbejdere. Det vil svække samarbejdet med kommunen – et samarbejde som ellers har været i positiv udvikling i disse år. Kommunerne kommer til at spørge, om der er en læge tilstede?

Vi er mange, som er fascinerede over, alt det vi kan med informationsteknologien. Men det er og bliver kun teknologi og har intet med biologi at gøre. Biologi er langt mere komplekst end at måle og veje og systematisere. Derfor flytter det ikke nødvendigvist noget i sundhed at lave datafangst – og statistik kan, som de fleste ved, manipuleres med til alle mulige forvrængede billeder af virkeligheden. I disse år indføres datafangst i alle klinikker, og de praktiserende læger har været meget hurtige til at rette ind, som det har været ønsket fra regionerne. Vi ved ikke, om det gør nogen forskel i forhold til sundhed – men vi får da i hvert fald styr på nogen data. Noget helt andet er at påvirke borgerne til at leve mere sundt. Kollegerne Kirsti Malterud og Hanne Hollnagel har været med til videnskabelig dokumentation om, at vurderingen af eget helbred og eget velbefindende er en god rettesnor for, om vedkommende vil få et godt langt liv. Svaret på det simple spørgsmål; ”hvordan har du det?” Er en vigtig indiktator for min patients forventede overlevelse – men det indgår ikke i min datasamling over indikatorer for sygdom. Måske fordi der ikke er en entydig opskrift på, hvordan jeg skal hjælpe borgeren med at få det godt. Manglende viden behøver dog ikke at føre til neglect , men kræver netop, at der er en læge tilstede, som er uddannet til at tænke og handle akademisk for at skabe ny viden og tilbud til befolkningen.